Velkommen til Afdeling M2

Velkommen til dig

Du har valgt at blive kollega til os, på vores Medicinske Afdeling for Nyre, Diabetes og Hormon, Ældre og Diætister på Esbjerg Sygehus, og det er vi glade for.

Vi er en stor medicinsk afdeling med flere specialer, som rummer ét sengeafsnit og fire ambulatorier. Vi har dygtige og dedikerede kollegaer og et bredt tværfagligt samarbejde.

Vi er glade for, at du har valgt netop vores afdeling som din kommende arbejdsplads og vi ønsker, at du får en god start hos os. Dit oplæringsforløb i afsnittet tilrettelægges individuelt med dig, ud fra de kompetencer og kvalifikationer du besidder, når du starter hos os, for at give dig den bedst mulige start i dit nye job.

Vi er en afdeling med potentiale for stor personlig og faglig udvikling, da vi arbejder tværfagligt og har flere specialer med mulighed for delestillinger på tværs.

Vi er en afdeling, som arbejder ud fra målsætningen om, at patienten får den mest kompetente omsorg, pleje og behandling for at sikre det gode patientforløb, og det skal du være en del af.  

Vi arbejder målrettet med, at vores medarbejdere trives, og det er vores fælles ansvar at sikre og udvikle arbejdsmiljøet. Hos os skal det være sjovt og fagligt udviklende at gå på arbejde.


Vi glæder os til samarbejdet med dig!


Christine Elmsted

Chefsygeplejerske

&

Majbritt Knudsen

Cheflæge